Skur eller udhus? Her er reglerne, du skal kende

Skur eller udhus? Her er reglerne, du skal kende

juli 6, 2020 Slået fra Af Camilla Skøtt

Små bygninger som skure, udhuse, carporte og lignende kræver ikke nødvendigvis en byggetilladelse, men der er stadig regler, du skal overholde – få styr på dem lige her.

Drømmer du om at bygge et skur til haveredskaber, en opbevaringsløsning til dit brænde eller måske en overdækket parkeringsplads til familiens cykler? De små bygninger går under betegnelsen sekundære bygninger i byggereglementet – altså bygninger der ikke er en del af den primære bolig – og de må ikke bruges til beboelse eller længerevarende ophold.

Det handler blandt andet om:

• Garage og carport

• Udhuse som redskabs-, brænde- og cykelskur

• Overdækket terrasse

• Drivhus

Ovenstående skal leve op til samme krav og regler, mens det er andre regler, der er gældende, når det kommer til bygninger som pavilloner, lysthuse, udestuer og vinterhaver.

 

 

Regler for sekundære bygninger som skur og udhus

Som det første skal du naturligvis følge bestemmelserne i bygningsreglementet, når du skal beslutte, hvor på grunden dit skur skal bygges, hvor stort det skal være og hvordan det skal laves. 

Derudover skal du være opmærksom på, om der er særlige regler i din grundejerforening, du skal følge – altså om der er lokalplaner eller tinglyste servitutter, som påvirker dine muligheder. Det kan være i forbindelse med byggeprocenten, men det kan også være krav i forhold til specifikke materialer eller placering på grunden.

Lokalplaner kan du altid finde på din kommunes hjemmeside, og hvis du er i tvivl, skader det ikke at rette henvendelse på kommunens teknik- og miljøforvaltning, så du sikrer dig, at du ikke bryder nogle regler.

 

Kræver et skur byggetilladelse?

Inden du går i gang med at bygge, skal du undersøge, om du har brug for en byggetilladelse. Som udgangspunkt kræver sekundære bygninger under 50 kvadratmeter ikke byggetilladelse, men det afhænger af, hvor mange sekundære bygninger der i forvejen er til stede på din grund – det er nemlig det samlede areal, der afgør, om byggetilladelsen er nødvendig.

Du må altså gerne bygge et skur på 15 kvadratmeter uden at søge byggetilladelse (men du skal stadig overholde reglerne i bygningsreglementet og eventuelle lokalplaner), men du må ikke bygge et skur på 15 kvadratmeter, et drivhus på 20 kvadratmeter og en overdækket terrasse på 30 kvadratmeter på samme grund uden at søge tilladelse. Du skal altså lige måle det samlede areal af dine småbygninger, inden du går i gang med hammer og sav.

 

 

Er det en garage, en carport eller et udhus, der skal integreres i den eksisterende bygning, skal du søge byggetilladelse uanset størrelsen, og det samme gælder naturligvis, hvis du ønsker at få dispensation fra specifikke regler i bygningsreglementet.

 

Hvordan beregner jeg bebyggelsesprocenten?

Bebyggelsesprocenten er den procentdel af grundens areal, som det samlede areal af bebyggelse må udgøre. Har du en grund på 1000 kvadratmeter og en bebyggelsesprocent på 30%, må du altså bygge 300 kvadratmeter bolig, udhus, drivhus, garage, vinterhave etc. – det er nemlig al bebyggelse, der tæller med, når bebyggelsesprocenten skal udregnes.

Vil du gerne beregne din bebyggelsesprocent, skal du altså som udgangspunkt lægge det samlede areal af alle bygninger og overdækkede områder på grunden sammen – også overdækkede terrasser. Der er dog den undtagelse, at du må trække op til 50 kvadratmeter af det samlede areal af småbygninger fra, hvis du bor i et parcelhus, og 20 kvadratmeter hvis du bor i et rækkehus.

 

Skal småbygninger registreres hos BBR?

BBR – som også er kendt under det mere formelle navn Bygnings- og Boligregistret – er et landsdækkende register over samtlige bygninger og boliger i Danmark. Ejer du fast ejendom, er det ikke bare dit ansvar, men også din pligt, at oplyse om eventuelle ændringer på grunden – og det gælder alt; nybygning, tilbygning og nedrivning – uanset om det er primære eller sekundære bygninger.

Har du søgt byggetilladelse til dit skur eller udhus, kan du regne med, at kommunen opdaterer BBR for dig, når bygningen færdigmeldes. Men det er en god idé at tjekke op på det, da du som boligejer er ansvarlig for, at oplysningerne er korrekte.

Skal du selv registrere de nye oplysninger, gøres det ved hjælp af dit NemID på Bolig- og Byggeregistrets hjemmeside.

 

 

Byg ikke for tæt på skel

Når du bygger på din grund – hvad enten det er primære eller sekundære bygninger – skal du altid overholde bygningsreglementet. Som regel kræver det, at der er mindst 2,5 meter til naboskel, men under visse betingelser kan du få dispensation, når der er tale om mindre bygninger som carporte, overdækkede terrasser, drivhuse, hønsehuse m.m. 

De betingelser, du skal opfylde, er:

• Ingen dele af bygningens ydervægge eller tag (inkl. evt. brandkam) må indenfor en afstand af 2,5 meter fra skel være højere end 2,5 meter over terræn.

• Den side af bygningen, der vender mod skel, må ikke overstige 12 meter i længden. Er der flere småbygninger ved siden af hinanden, må den samlede længde ikke overstige 12 meter – og er der udhæng på bygningen, der er større end 0,5 meter, medregnes dette i længden.

• Bygningen må ikke have vinduer, døre eller andre åbninger, der vender ind mod naboskel.

• Tagvand og tagrender skal holdes på egen grund.

Bygger du på en sommerhusgrund, er det andre regler, der er gældende; som udgangspunkt skal du lægge 2,5 meter til alle de afstande, der er gældende ved enfamiliehuse.

 

God naboskik

Hvis du overholder bygningsreglementet, har du loven på din side, men det betyder ikke, at du bare bør fatte hammer og sav og gå i gang med det skur, der skal stå tæt på naboens grund. Det er god skik at indvie naboen i dine planer, inden du går i gang – måske har vedkommende ønsker til små ting, der vil gøre bygningen mere interessant på hans side; skal den stå i skel, skal naboen trods alt kigge på den hver dag.

Der kan være situationer, hvor det er svært at have et godt forhold til sin nabo, men som udgangspunkt bør du gøre alt, hvad du kan, for at opretholde et godt naboskab. I behøver ikke at sidde lårene af hinanden eller drikke kaffe over hegnet, men hverdagen og trygheden i området bliver bedre, hvis naboerne har det godt med hinanden.

Men er det virkelig så vigtigt med det gode naboskab?

Ifølge en undersøgelse foretaget af Videncentret Bolius, er nabostridigheder det, der har den absolut største negative påvirkning af livskvaliteten for boligejere – faktisk overgår det ting som både økonomiske forhold, skader og dårligt indeklima. 

Det er altså værd at lægge sig i selen for at bevare det gode forhold til dine naboer.

 

 

Sund fornuft er vejen frem

Uanset om det handler om det nye skur, du skal bygge i naboskel, eller om du skal holde en havefest for hele familien, er det sund fornuft og god kommunikation, der skaber det gode naboforhold. 

Giv naboerne besked i god tid inden havefesten, fortæl og forklar om det nye skur, du skal bygge; hvordan hjælper det dig i hverdagen, hvordan skal det se ud og hvor stort skal det være etc. Jo mere du inddrager naboen i dine tanker, jo større forståelse kan du forvente.

Samtidig er det naturligvis en god idé, at du overvejer, hvor du placerer børnenes trampolin, fodboldmålene eller andre ting, der kan giver gener for naboen.

 

Hvad koster det at bygge et skur?

Mangler du et skur i din have – et redskabsskur, haveskur, brændeskur eller måske et cykelskur – så er du ikke den eneste; danskerne elsker skure, og de fleste boligejere har som minimum ét af slagsen.

Men hvor meget koster det egentlig at bygge et skur?

Ifølge Videncentret Bolius koster et nyt skur på 10 kvadratmeter omkring 10.000 kr., hvis du holder dig til de billigste materialer og ikke skal have indlagt el. Herfra er det et spørgsmål om materialer og kvalitet: Skal skuret isoleres, koster det naturligvis ekstra, og det samme gør sig gældende, hvis der skal udføres elektronikarbejde eller du skal have flisebelægning på jorden.

Der findes mange gør-det-selv-samlesæt på markedet, og hvis du vælger et af dem, skal du sørge for at tjekke materialernes kvalitet og certificering i forhold til klima og miljø, så du ikke får et skur, der kun holder en kort årrække på grund af dårlige materialer.

 

Kan du selv bygge et skur?

Det korte svar er ja; selvfølgelig kan du selv bygge et skur, hvis bare dine hænder er skruet rigtigt på. Om det er en god idé, må være op til din egen samvittighed – det skal trods alt helst blive både lige, flot og holdbart. 

Er du nervøs for, om du har evnerne til at bygge skuret på egen hånd, kan du med fordel kontakte en lokal tømrer. Det hæver naturligvis prisen, men det tager ikke mange dage for en dygtig håndværker at bygge et skur på 10-15 kvadratmeter, og du kan til gengæld være sikker på en bygning af høj kvalitet. Måske har tømreren endda gode forslag til alternative løsninger, så du får optimeret dit skur bedst muligt – og hvis der skal søges byggetilladelse, kan du i øvrigt også få hjælp til det.

Kort og godt: Søg professionel hjælp, hvis du er usikker, og nyd, at de ekstra penge giver dig ro i maven og frihed til at bruge tiden på noget andet og sjovere end at bygge et skur i haven.

 

Kilde: Bolius.dk

FAQ BOKS

Er der regler for opførelse af skure?

Ja, du skal altid følge bygningsreglementet for sekundære bygninger, når du bygger et skur eller lignende i din have. Husk samtidig, at der kan være en lokalplan i din grundejerforening, der skærper reglerne yderligere.

Hvad koster et skur?

Som tommelfingerregel koster et billigt skur på 10 kvadratmeter ca. 10.000 kr. – jo bedre materialer og jo flere ting, der skal laves (fx isolering, el- og flisearbejde), jo dyrere bliver skuret.

Kræver et skur byggetilladelse?

Som udgangspunkt kræver småbygninger under 50 kvadratmeter ikke byggetilladelse, men hvis det samlede areal af dine små bygninger på grunden udgør mere end 50 kvadratmeter, skal du søge tilladelse til byggeriet.