Skab et mere harmonisk hjem med Feng Shui

24 oktober 2017
admin
Skab et mere harmonisk hjem med Feng Shui

Vil du gerne skabe mere harmoni og balance i dit hjem, så kan du indrette din bolig efter Feng Shui-principper. Feng Shui er en ca. 4000 år gammel kinesisk filosofi og livsopfattelse, som handler om at skabe balance mellem det indre og det ydre. Farverne på din væg og den måde du har indrettet dig på, har stor betydning for, om du føler dig afslappet og godt tilpas i dit hjem.

Enkelthed og blide farver giver ro i soveværelset

Er du et rodehoved, så er det på tide af få ryddet op. Rod skaber kaos og uro, og har du ting stående, som er gået i stykker, så skal de også fjernes for at genoprette harmonien. Det er vigtigt, at der kommer naturligt lys ind i din bolig, for lyset giver energi. Derudover bør du vælge farver til dine vægge, som skaber en afslappet stemning og opmuntrer til rolige aktiviteter. Det er eksempelvis oplagt at vælge blide nuancer som fersken, creme eller beige i dit soveværelse. Soveværelset bør holdes så enkelt som muligt, og du bør ikke have hverken hylder eller billeder over sengen eller elektronik i rummet, da det virker forstyrrende på nattesøvnen.

Foto stock: 155337098

Fyld stuen op med positive energier

I din stue skal du placere din sofa op ad en stabil væg, hvilket giver ro. Blå eller grønne nuancer er ideelle til væggene i din stue, for det opfordrer til rolige aktiviteter. Sørg for at der udover det naturlige dagslys også er lamper, som kan lyse rummet op. Billeder og plakater på væggen bør så vidt muligt være motiver, der skaber glæde og en følelse af fredfyldthed. Fyld hjemmet med friske planter eller klip stilkene af blomster og lad blomsterhovederne flyde i en skål med vand, hvilket skaber bevægelse og får energien til at flyde. Spejle på væggene skaber en positiv følelse af mere plads i rummet, og duftlys og duftpinde frisker op og stimulerer sanserne. Har du brug for mere velstand og fremgang i dit liv, så er en lille pengefrø ideel at have stående i din bolig.

Flere Nyheder