Få en lettere hverdag med rengøringshjælp

22 oktober 2017
Astrid Pedersen
Få en lettere hverdag med rengøringshjælp

Hverdagen kan være et sandt Helvede for travle børnefamilier, hvor begge forældre har fuldtidsjobs, og hvor børnene skal hentes og bringes fra skole, børnehave, kammerater, og diverse fritidsaktiviteter. Når dagens arbejde og diverse afhentninger er overstået, er mange familiers tid øremærket til madlavning og lektiehjælp – og de få timer, der er tilbage til socialt samvær, hobby og afslapning, kan hurtigt komme til at blive trængt i baggrunden, hvis forældrene selv skal stå for den daglige rengøring. Og med små børn i huset er grundig rengøring et must, i det mindste 1-2 gange om ugen.

Køb dig til rengøringshjælp og undgå stress

Hvis man som udearbejdende forælder skal undgå at gå helt op i limningen over de daglige pligter, som stjæler tid fra de mere lystbetonede aktiviteter, er det oplagt at overveje, om det kan lade sig gøre at købe sig til lidt ekstra hjælp. Og her er et heldigt, at markedet for hjælp til rengøring og andre opgaver i huset (for eksempel vinduespolering, græsslåning og andet havearbejde samt lejlighedsvis børnepasning) er boomet i de seneste år. Flere og flere danskere indser, at det er nærmest umuligt at nå det hele – og hvem ønsker at give køb på en høj rengøringsstandard, fordi tiden svigter?

Lagerfoto-id: 386746354

Kan jeg trække rengøringshjælp fra i skat?

Et tiltag, som skal hjælpe familier med at få de tidsmæssige ender til at mødes, er den såkaldte Bolig-Job ordning, tidligere kendt om Håndværkertilskuddet. Regeringen har fjernet de tilskud til forbedringer i boligen, som var med til at hjælpe byggebranchen i gang igen, og i stedet hævet fradraget for hjælp i hjemmet – herunder rengøringshjælp – fra 27 til 40 procent i 2018. Du vil kunne trække 6.000 kr. fra i Skat for din udgift til rengøringshjælpe eller havearbejde, og således ikke lide det helt store økonomiske tab, hvis du vælger at benytte dig af rengøringshjælp til at lette din hverdag.

Flere Nyheder