Gode råd til istandsættelse og finansiering

02 oktober 2021
Emilie Jacobsen

En istandsættelse er en stor mundfuld at skulle i gang med. Både arbejdsmæssigt og økonomisk. Det er dog også en mulighed for dig for at skabe din drømmebolig, der samtidig passer til de behov, du har til boligen. Det vil være det hele værd for dig, når du står med det færdige resultat. Der tænker du ikke længere på den tid og de penge, der blev brugt til det.  

Det er en stor opgave at skulle i gang med at istandsætte et eller flere rum i sin bolig. Hvis der er noget, du er træt af, eller hvis rummet simpelthen bare ikke passer til dine behov, er det dog vigtigt, at du får det ændret. Dermed kan du få den bolig, som du drømmer om. 

Det er ikke rart at bo i en bolig, der ikke passer til dine behov. Det kan være, at rummene er for små, at der ikke er køkken-alrum, at badeværelset er for lille, eller at der er nogle andre ting, der er galt med boligen. Det kan simpelthen også bare være, at boligen er gammel. Måske er der ikke ordentligt isoleret, eller måske er det tid til at skifte vinduerne ud med nogle mere moderne. Lige meget hvad der er galt, vil det være en kæmpe lettelse for dig, når du får det fikset. 

Når du skal i gang med et renoveringsprojekt, skal du altid overveje, hvor meget af arbejdet du selv vil udføre. Har du hænderne godt skruet på, eller har du mod på en udfordring, kan der være mange penge at spare for dig ved at udføre arbejdet selv. Men pas på, det kan også være opslidende at stå for al arbejdet selv. 

Få dit drømmekøkken med en istandsættelse

Køkkenet er i dag et af de rum, som vi bruger absolut mest tid i. Det er derfor vigtigt, at det passer til vores behov. Hvis dit køkken ikke gør det, er det på tide, at du får udført en istandsættelse af det, så det kan komme til at leve op til dine krav. 

Måske har du lige nu køkken og stue adskilt, men vil gerne have et køkkenalrum. I det tilfælde skal du til at vælte nogle vægge for at kunne skabe det store rum, som du ønsker. Mange familier foretrækker i dag et køkkenalrum, så der ikke er en, der er gemt væk ude i køkkenet, når de skal lave mad. 

Hvis det er udseendet på køkkenet, du er træt af, har du flere muligheder for at istandsætte det. Du kan selvfølgelig vælge at købe et helt nyt køkken og sætte ind. Det er dog en dyr løsning.

Hvis der ikke er noget galt med det nuværende køkken udover udseendet, vil der dog være meget, som du kan gøre for at ændre det. Du kan for eksempel få lakeret lågerne en anden farve og få lagt et nyt materiale på som bordplade. Det kan være med til at give køkkenet et helt andet udseende for meget få penge.

En istandsættelse kan give et funktionelt og lækkert badeværelse

Er det dit badeværelse, der ikke lever op til dine krav, har du også flere forskellige muligheder for at ændre på det. Det kommer helt an på, hvad der er problemet med det. Er det for lille, bør du se efter, hvordan du kan tage noget plads fra et andet rum for at gøre det større. I mange ældre lejligheder er der for eksempel en entre i gangen, som du kan inddrage og bruge til en brusekabine. 

Det kan også være, at du gerne vil have skiftet udseendet på badeværelset. Måske er det 40 år siden, at fliserne på badeværelset var moderne. I det tilfælde vil du nok gerne have, at de får en anden farve. Du kan overveje, om de skal males, hvis du ikke har råd til at få skiftet dem alle sammen lige nu. 

Hvis du har bestemt dig for at få skiftet fliserne på væggene og på gulvet, kan du lige så godt få lagt gulvvarme, nu hvor du er i gang. Det er en virkelig lækker feature at have på badeværelset. Flisegulve kan hurtigt blive kolde, men med gulvvarme bliver det lækkert for dig at træde ud på badeværelset hver morgen. 

Skab en stue for hele familien med en istandsættelse

En stue går typisk ikke af mode på samme måde, som et badeværelse eller et køkken gør. Derfor kan den alligevel trænge til istandsættelse. Det kan være, at gulvet trænger til at blive slebet eller afhøvlet, eller at det måske er så slidt, at det helt skal skiftes ud. 

Det kan også være, at væggene skal males, eller at der skal skiftes tapet. Måske vil du gerne bringe stuen tilbage til den måde, som den så ud på tidligere. I mange ældre boliger er stukken for eksempel blevet fjernet, men hvis du vil være tro mod husets oprindelige stil, kan det være smukt at få den sat op igen. 

Når du alligevel er i gang med at istandsætte stuen, er det værd at tænke over, om I skal bruge den på den samme måde efterfølgende. Mange forfalder til den klassiske opstilling med en stor sofa foran et TV. Men i en tid hvor alle har deres egen skærm, giver det så mening, at I skal bygge hele stuen op efter, at I alle skal sidde og se på den samme skærm?

I stedet kan det være, at det giver mere mening, at I har små “øer” i stuen, hvor I hver især kan sidde med jeres skærme. At I har et fleksibelt møbel, der kan skilles ad, når I vil være hver for sig og samles, når I vil være sammen. Den form for møbler findes ikke i så høj grad endnu, så det kan give mening, at du selv skaber dem eller får dem fremstillet i forbindelse med renoveringen. 

Skab rolige rammer om din søvn med en istandsættelse

Hvis du vil skabe rolige rammer omkring din søvn, er det også en god ide, at du sørger for at få soveværelset istandsat. For det skal jo ikke være det gammeldags tapet eller det uhøvlede gulv, der holder dig vågen om natten. Det kan der i hvert fald hurtigt ændres på. 

Når du istandsætter dit soveværelse, skal du tænke over, hvordan du kan skabe de bedst mulige rammer for din søvn. Soveværelset skal være et roligt og behageligt sted, hvor du kan sove – og hvor du måske skal opbevare noget tøj. 

Når du alligevel er i gang med en istandsættelse af soveværelset, kan det være værd at se på, om du kan gøre opbevaringen af tøj lidt smartere. Det kan for eksempel være ved, at du får skabt et indbygget skab. Det vil ofte ikke tage nær så meget plads, som et fritstående skab. Dermed kan du få nogle ekstra kvadratmeter i soveværelset. Du kan selvfølgelig bruge dem på et andet møbel eller simpelthen bare lade dem være og nyde, at der er ekstra plads omkring din seng.  

Slip kreativiteten løs ved istandsættelse af børneværelset

Istandsættelsen af et børneværelset vil ofte følge samme mønster som istandsættelsen af stuen og af soveværelset: der skal gøres noget ved vægge og gulve. Meget andet er der jo ikke, resten handler jo om din indretning. 

Når du alligevel har alle dine møbler ude af børneværelset, giver det da også rigtig god mening for dig, at du tænker kreativt i forhold til, hvordan værelset bedst kan blive udnyttet. Der handler det virkelig om, at du får sluppet kreativiteten fri. Børneværelset er jo et sted, hvor børnene både skal kunne lege, og hvor de skal sove. 

Er der begrænset med plads på børneværelset, eller er der flere børn, der deler værelse, skal du måske ikke kun være kreativ i forhold til, hvordan dine børn kan have det så sjovt som muligt. Der handler det også om at være kreativ i forhold til, hvordan du kan finde plads til de mange funktioner, der skal være på børneværelset. 

I det tilfælde er det en god ide, at du ser på, om du kan udnytte ekstra plads til for eksempel opbevaring. Er der en skunk, som du kan udnytte, eller kan du inddrage noget af loftet. Måske er det muligt at have en hems. Det er alt sammen en god ide, at du også tager det med i dine overvejelser, når du alligevel vil kaste dig ud i en istandsættelse. 

Udvid dit boligareal med en istandsættelse

Har du brug for mere plads i din bolig, er en istandsættelse også en oplagt måde at få det. Det kan for eksempel være, at du kan udnytte skunken, et loftsrum eller bygge et badeværelse i kælderen. Der er mange måder, hvorpå du kan få mere plads i din bolig på. 

Hvis du ikke har ekstra plads i boligen at tage af, kan du for eksempel også prøve at tænke i højden i forhold til at udnytte pladsen. Det kan være, at der er plads til en hems, eller at du kan skabe en indbygget seng, hvor der kan være opbevaring under. 

Når du alligevel har alle møblerne ude og er i gang med at skabe en ny løsning, er det oplagt for dig at tænke alternative og kreative løsninger ind i din bolig.

Sæt dit eget præg på dit hjem – Køb et håndværkertilbud

Hvis du drømmer om at sætte dit eget præg på hele boligen, er det en god ide for dig, at du køber et håndværkertilbud. Der kan du gå alle rummene igennem og få dem til at se ud, fuldstændig som du ønsker. Dermed bliver det altså virkelig din drømmebolig, når du først er færdig med den. 

Der kan være mange fordele ved at vælge et håndværkertilbud frem for en bolig, der ikke kræver så meget istandsættelse. Når du vælger et håndværkertilbud, er prisen jo også langt lavere. Det kan gøre det muligt for dig at komme til at bo i et område, som du ellers ikke ville have råd til. 

Det er dog ikke bare billigt at købe et håndværkertilbud. Der er også en række faldgruber, du skal være opmærksom på, når du overvejer at gøre det. Det kan for eksempel være, om huset overhovedet er i god nok stand til, at det giver mening at renovere det. Hvis der for eksempel er problemer med fundamentet, kan det komme til at koste dig mange ekstra penge at få det fikset. 

Når du køber et håndværkertilbud, kan du også forfalde til at bruge den planløsning, som de tidligere ejere havde. Fordi køkkenet er et sted, behøver dit køkken jo ikke at være det. Når du alligevel river køkkenet ned, kan du jo overveje, om det ikke passer bedre, at du flytter det til et andet sted. 

Undgå disse fejl, når du går i gang med istandsættelse

Selvom det er fantastisk spændende i starten at kaste sig ud i en istandsættelse, er der også mange faldgruber, som du skal være opmærksom på. Der er masser af fejl, som du kan komme til at begå, når du vil i gang med at istandsætte. Særligt hvis du ikke har prøvet en istandsættelse før. Her kommer vi ind på en række af dem: 

1. Du begynder at renovere for tidligt

Hvis du er flyttet ind i en ny bolig, er det en god ide, at du bor i den noget tid, inden du går i gang med at renovere den. Det kan for eksempel være, at du bor i den i et år. Dermed kan du fornemme, hvordan du bruger huset og har en bedre ide om, hvor det giver mening for dig at sætte ind i forhold til renovationen. 

2. Dit budget er for lavt

Dette er også en klassisk fejl. Det koster mange penge at renovere, og mange får simpelthen ikke sat nok penge af til det. Det er rigtig ærgerligt, at du er nødt til at vælge billige løsninger til sidst i processen, eller at du er nødt til at udskyde færdiggørelsen, til du har flere penge. 

3. At tro, at alt kommer til at gå efter planen 

Er det første gang, at du skal i gang med en renovering, vil du måske tro, at alt bare kommer til at gå efter planen. Men der kan ske mange ting undervejs, som du ikke havde regnet med. Det kan være, at der bliver fundet fugt i væggene, at en af håndværkerne alligevel ikke kan møde op, at du ombestemmer dig, når du først ser, hvordan resultatet ser ud og mange andre ting. 

Kilde: architecturaldigest.com

Istandsættelse eller ny bolig – Hvad kan bedst betale sig?

Når du skal se på, om du skal renovere din nuværende bolig, eller du skal købe en ny bolig, er det selvfølgelig ikke kun prisen, du skal se på. Hvis du er glad for at bo i det område, som du bor i nu, og du vil have svært ved at finde en ny bolig der, giver det jo sig selv, at du skal renovere din gamle bolig. Indhent nogle tilbud på det og find ud af, hvad det kommer til at koste. 

Hvis renoveringen af boligen bliver så dyr, at det bedre kan betale sig at rive huset ned og bygge et nyt, kan du jo overveje at gøre det. Der er mange tilfælde, hvor en nedrivning og byggeri af et nyt hus faktisk er billigere. Dermed får du også mulighed for 100 % at sætte dit eget præg på boligen. 

Hvis du ikke er så vild med beliggenheden af din bolig, eller det vil være nemt for dig at købe en ny bolig i samme område, kan det være værd for dig at købe en ny bolig. I det tilfælde slipper du for al besværet med at skulle renovere – du får dog stadig besværet med at flytte. 

I sidste ende er det altså individuelt, hvor meget det kommer til at koste dig, og hvad der vil give mest mening i din situation. Du kan med fordel kontakte en ejendomsmægler og få vurderet din bolig, ligesom du kan kontakte forskellige håndværkere og få et tilbud på renovering. Derefter kan du begynde at se på boligannoncer og prøve at danne dig et overblik over, hvad der vil give mest mening. 

Kilde: Nordea.dk

Sørg for at have tilladelserne i orden

Inden du går i gang med at renovere din bolig, er det vigtigt, at du sørger for at tjekke, om det kræver en byggetilladelse fra kommunen for, at du kan komme i gang. Det er ærgerligt, at du er kommet i gang med projektet, og at du så er nødt til at stoppe det, fordi du ikke havde fået styr på alle tilladelserne. 

Der er en række tilfælde, hvor du skal have tilladelse fra kommunen for at måtte bygge. Det er blandt andet: 

1. Når du udvider boligens areal 

Det kan være, at du bygger en udestue, en tilbygning, inddrager rum i kælderen eller på loftet eller omdanner rum, der tidligere var erhverv til beboelse. Det kan også være, hvis du gerne vil bygge en 1. sal på din bolig. 

2. Bygge et helt nyt hus eller et sommerhus 

Hvis du vil bygge et helt nyt hus, skal du selvfølgelig også have tilladelse til det fra kommunen. Tjek derfor altid med kommunen, inden du kaster dig ud i sådan et projekt. Det er vigtigt, at du overholder lokalplanen for området, når du gør det. 

3. Større ændringer i en lejlighed 

Bor du i lejlighed, er der flere tilfælde, end hvis du bor i et fritstående hus, hvor du skal have en byggetilladelse. Det er for eksempel, hvis du vil flytte køkken eller badeværelse til et andet rum, hvis du vil rive en bærende væg ned, eller du vil lave en ny døråbning. 

Kilde: Bolius.dk

Sådan får du mentalt overskud til at komme i gang med en istandsættelse

Hvis du tidligere har været i gang med en renovering, og du ved, hvor stort et arbejde det er, er det ikke sikkert, at du har overskud til at skulle i gang med en igen. Det kan være rigtig tungt at skulle det, særligt hvis du selv står for at koordinere håndværkere eller regner med at skulle lægge en masse timer i projektet selv. 

Kan du udskyde projektet, vil det selvfølgelig være klart det bedste. Der kan dog også være tilfælde, hvor det ikke er muligt for dig. Det kan være, hvis du har købt et håndværkertilbud, hvor du er nødt til at renovere for at gøre det beboeligt. 

Det er en god ide, at du sørger for at holde pauser, når det er muligt. Hvis du står for meget af renoveringen selv, kan du se på, om du kan hyre håndværkere ind til noget af det, du har allermindst lyst til. 

Hvis du ikke har råd til at hyre håndværkere, kan du prøve at få andre til at komme og hjælpe dig. Hvis nogle venner eller familiemedlemmer kan komme og hjælpe en weekend, kan I både komme meget længere med projektet og samtidig få noget fornyet energi fra dem til at komme videre. 

Sådan kan du finansiere istandsættelse af din bolig 

For at kunne istandsætte din bolig kræver det selvfølgelig nogle penge. Der har du flere forskellige måder at skaffe dem på. Du kan selvfølgelig spare op til det. Hvis det er et projekt, som ikke er presserende, kan det give mening for dig, at du sparer op. Særligt hvis du har mulighed for at gøre det over en kortere periode. 

Det er dog ikke sjovt at skulle leve i en bolig, der ikke lever op til dine krav, i årevis. Hvis du kan se på din økonomi, at det kommer til at tage lang tid for dig at spare op til renoveringen, kan det være smartere for dig at tage et lån til istandsættelse

Med lånet kan du komme i gang med renoveringen med det samme. Det kan være rart, at du kan komme i gang med det samme, når du har gejsten til at gå i gang med et projekt. 

En mulighed er selvfølgelig også, at du kombinerer de to. Hvis du for eksempel kan udskyde renoveringen i tre måneder, kan du spare så meget op som muligt i de tre måneder og så låne resten af pengene. Dermed behøver du ikke at låne helt så mange penge, men kommer samtidig hurtigt i gang med projektet. 

Her kan du låne penge til en istandsættelse

Hvis du gerne vil låne penge til istandsættelse, har du flere muligheder for at gøre det. Det smarteste er, at du kontakter din bank og hører, hvad de skal have for at låne dig pengene. Det er meget muligt, at du kan få den laveste rente hos dem. 

Det giver dog også mening, at du tjekker andre muligheder ud. Det kan for eksempel være, at du undersøger at tage et forbrugslån. Det har i dag fået en lidt negativ klang, men et forbrugslån behøver langt fra at være et kviklån til 700 % i rente. Der findes udbydere som Ikano Bank, hvor du ikke betaler en lige så høj rente, hvis du tager et større lån. Det er derfor værd for dig at se på, hvad lånet vil koste hos dem. I hvert fald så du har noget at sammenligne med. 

Hvis du har mulighed for det, kan du selvfølgelig også vælge at låne penge af venner og familie. Der har du ofte mulighed for at låne pengene uden rente. Når du gør det, bør du dog være meget påpasselig med, at det ikke bliver et problem mellem jer, at du har lånt pengene. I skal lave nogle klare aftaler om, hvornår pengene skal være betalt tilbage igen. På den måde undgår I at blive uvenner. 

 

Her giver det mening at spare penge på istandsættelsen af køkkenet 

For at gøre renoveringen så billig – lige meget om du låner pengene, eller du selv betaler – som muligt giver det god mening for dig, at du sørger for at spare nogle penge på istandsættelsen de steder, hvor du kan. Vi har allerede været inde på, at der ikke er nogen grund til at skifte hele køkkenet ud, hvis det kun er udseendet, som du har et problem med. Allerede der kan der være mange penge at spare for dig. 

Er du nødt til at skifte hele køkkenet ud, kan du dog stadig godt spare penge på det. Et klassisk trick er, at du bestiller billige køkkenskabe i Ikea og så sætter nogle dyre låger på. Dermed ser det ud som, at du har købt et virkelig dyrt køkken, men du har måske kun betalt halvdelen af, hvad det i virkeligheden ville koste dig. 

Du kan også holde øje med brugte køkkener på for eksempel DBA. Hvis folk har penge nok, river de i nogle tilfælde helt nye køkkener ned og sætter et nyt op. I det tilfælde kan du få det “gamle” køkken meget billigt. I nogle tilfælde skal du selv stå for at rive det ned, men det vil hurtigt have betalt sig selv ind. 

Sådan kan du gøre istandsættelsen af badeværelset billigere 

Det er lidt sværere for dig at spare penge på renoveringen af badeværelset. Du kan selvfølgelig godt vælge billigere modeller at sætte ind, men de er jo ikke skjult som med et køkkenskab. Derfor vil det være det, du har købt, der er til at se. Samtidig er det vigtigt, at badeværelset er udført i en god kvalitet. Det er et vådrum, så det skal kunne holde til stort set konstant fugt og damp.

Der er dog også måder for dig at spare nogle penge på badeværelset. Det er for eksempel ved at rive det gamle badeværelse ned selv. Det er ikke noget, som du behøver professionelle til at gøre. Hvis du alligevel skal have skiftet klinker og fliser, kan du sagtens selv fjerne dem. Det samme gælder for for eksempel vasken. Dermed er der altså klar til, at håndværkerne kommer. 

Har du kun et meget skrabet budget til badeværelset, kan du også vælge at undvære nogle af luksustingene til det. Det kan for eksempel være Unidrain, gulvvarme og nedsænkede lofter med lys i. Det er nogle af de ting, der koster virkelig mange penge ekstra, men som jo ikke er strengt nødvendige for, at dit badeværelse fungerer. 

Kilde: houzz.dk

Hvad skal jeg have professionelle til at gøre? 

En af grundene til, at det er så dyrt at få renoveret sit badeværelse er, at du skal have professionelle til at ordne en stor del af arbejdet. Der er virkelig meget derude, som du ikke selv må klare. Og håndværkere koster jo som bekendt en del penge.

Inden du går i gang med renovering i din bolig, er det altid en god ide, at du sætter dig ind i, hvilket arbejde ud selv må udføre, og hvilket arbejde du skal have en håndværker til at gøre. Derudover kan der jo også være arbejde, som du gerne må udføre, men som du ikke selv ønsker at udføre, men mere om senere, hvordan du kan finde billige håndværkere. 

Her er nogle af de arbejdsopgaver, som du skal have autoriserede håndværkere til at ordne for dig: 

– Lave arbejde på eltavler og elmåler 

– Sætte stikkontakter og afbrydere op uden for

– Sætte halogenlamper op, hvis delene ikke er købt sammen

– Sætte nye stikkontakter op indenfor og trække nye elkabler 

– Ændre på elinstallationer og kabelføringer

– Lave nye vvs-installationer

– Lave kloakker

– Tilslutte et gulvafløb

– Ændre på brugsvarmeanlæg eller centralvarmeanlæg

– Ændre på gasinstallationer 

Kilde: Bolius.dk

Indhent tilbud fra flere håndværkere 

De opgaver, som du skal have en håndværker til, og de opgaver, som du ikke ønsker at udføre selv, kan du indhente tilbud på fra flere forskellige håndværkere. Når du gør det, kan du få en fornemmelse af, hvad prisniveauet er. Derudover kan du finde ud af, hvor du kan få den bedste pris. 

Der findes i dag en række tjenester på nettet, hvor igennem du kan indhente tilbud fra flere håndværkere. Dermed er det ikke noget, der kommer til at være besværligt for dig at gøre. 

Prisen på opgaven bør selvfølgelig ikke stå alene. Du bør også vælge et professionelt firma, der har eksisteret i flere år, og hvor du har tillid til, at de kommer til at eksistere om flere år. Dermed kan du reklamere til dem, hvis der skulle vise sig nogle fejl på arbejdet efter en årrække. 

 

FAQ

Hvordan kan jeg spare penge på istandsættelse af badeværelse?

Badeværelset er et af de dyreste rum at få renoveret, og det kan være svært for dig at spare penge på det. Finishen skal jo lige som være i orden. Du skal derfor ikke gå ned på kvalitet og håndværk. Der findes dog stadig måder, hvorpå du kan spare nogle penge. Det er først og fremmest ved, at du selv tager det gamle badeværelse ned. Du kan også overveje om features som gulvvarme og unidrain er nødvendige for dig.

Hvordan kan jeg spare penge på istandsættelse af køkken?

Der er mange måder, hvorpå du kan spare penge på istandsættelsen af køkkenet. Først og fremmest kan du overveje, om det er hele køkkenet, der skal skiftes, eller om det kun er udseendet på køkkenet, som du er utilfreds med. I det tilfælde kan du for eksempel få lakeret lågerne og give bordpladen en ny overfladebehandling.

Hvis du skal skifte hele køkkenet ud, kan du for eksempel vælge at købe et billigt køkken som indmad og så købe nogle dyrere låger at sætte på. Du kan også se efter, om du kan finde et brugt køkken et sted. Der findes folk, der smider deres helt nye køkkener ud.

Kan det bedst betale sig at istandsætte eller at købe nyt?

Hvis du skal ud i en større renovering af din bolig, kan det være, at du overvejer, om det bedre kan betale sig for dig, at du køber et nyt hus. Du kan dog starte med at tænke over, om du er glad for beliggenheden eller ej, og hvor nemt det vil være for dig at finde et nyt hus med en lignende beliggenhed.

Hvis du er glad for beliggenheden af din nuværende bolig, men du ikke føler, at det kan betale sig at renovere den, kan du overveje at rive den ned og få bygget et helt nyt hus.

Flere Nyheder