Har du radon i dit hjem?

Radon trænger ind i din bolig gennem revner og sprækker i fundament, gulv og vægge, men det er ikke alle boliger, der er udsatte. Læs med, og bliv klogere på radon og hvordan du sikrer dig mod den giftige luftart.

Radon er en radioaktiv og kræftfremkaldende luftart, der findes overalt i undergrunden. Der er dog steder, hvor koncentrationen af radon er større end andre, og det er ofte i områder, hvor undergrunden indeholder moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus.

Luftarten trænger ind i boligen gennem revner og sprækker, og det kan hverken lugtes, ses, høres eller smages, og netop derfor er det så vigtigt, at være opmærksom på mængden af radon – og ikke mindst på at måle, om der er radon i dit hjem.

Når man måler radon, foregår det i enheden becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m3). Måles koncentrationen af radon i et givent hjem til at være 25 Bq/m3, er det ensbetydende med, at der i hver kubikmeter luft hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 25 radonatomer.

Det lyder kompliceret, og det er det også – og det er også farligt. Vi forklarer hvorfor, hvor i Danmark problemet er størst og ikke mindst hvordan du kan sikre dit hjem mod den radioaktive stråling.

Hvordan påvirker radon mennesker?

Radon er en luftart, der udsender radioaktive stråler, og når de indåndes, kan strålingen påvirke de levende celler i kroppen – særligt i lungerne, og dermed øges risikoen for lungekræft, hvis du bor i et hjem med en høj koncentration af radon i luften.

For at give et dig et overblik over, hvor farlig radon rent faktisk er, kan vi fortælle, at hvert tiende tilfælde af lungekræft i Danmark skyldes den radioaktive gas. Som udgangspunkt findes radon i alle hjem, men hvis du bor i et hus med meget radon, er du naturligvis mere udsat.

Du spørger måske dig selv, hvorfor det så ikke er farligt at bevæge sig udendørs, når nu radon findes alle steder i undergrunden, og det er et godt spørgsmål, der heldigvis har et enkelt svar: Så længe gassen er i luften, gør den ingen skade – det sørger dit tøj og dit døde lag af hudceller for. Det er først, når partiklerne kommer ned i lungerne, det bliver farligt – og det gør de let, hvis du bor i et hus med en stor koncentration af radon.

(Kilde: videnskab.dk)

Er radon et stort problem i dit område?

Om der er en stor koncentration af radon i undergrunden i dit område, afhænger af, hvor i landet du bor. Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdende i de danske boliger ved at måle niveauerne af radon i 3000 danske hjem.

Resultatet var, at den geografiske spredning af radon i undergrunden er stor; Vest- og Nordjylland samt Nordsjælland var områderne med lavest indhold af radon i boligerne, mens nogle egne på Fyn og Bornholm havde de højeste niveauer af radon. 

Med udgangspunkt i undersøgelsen fandt man ud af, at 4,6 procent af de danske boliger (altså i omegnen af 65.000 huse) havde et radonniveau over det anbefalede – og det anbefalede niveau var dengang maksimalt 200 Bq/m3, mens det i dag er ændret til 100 Bq/m3 på baggrund af Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger.

På sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde et kort over radonområderne, men det er vigtigt at huske, at det ikke er en endegyldig konlusion på, hvordan situationen er i lige præcis dit hjem. Der kan være stor lokal variation, og derfor er den eneste mulighed – hvis du vil være helt sikker – at få foretaget en måling.

Vil du måle mængden af radon i din bolig?

Har du en mistanke om, at der er for stor en mængde af radon i dit hjem, eller er du bare nysgerrig, kan du få undersøgt din bolig for radon. Der findes en række forskellige virksomheder, der udfører radontests, og når du vælger, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om du får beregnet din årsmiddelværdi ud fra en langtidsmåling – det er nemlig den, der bliver brugt til at vurdere, om koncentrationen af radon er for høj.

Prisen for en radontest svinger fra virksomhed til virksomhed, men prislejet ligger som regel mellem 500-1.300 kr. Det afhænger blandt andet af, hvor mange rum, der skal måles i.

Du forestiller dig måske, at en radontest bliver udført på en enkelt dag, og så får du svaret efter en uges tid eller lignende, men her kan du godt pakke dine forestillinger sammen igen; det tager 2-3 måneder at udføre en test, og den skal foretages i fyringssæsonen (fra oktober til april) for at give et retvisende billede af årsmiddelværdien.

Sådan foregår en radonmåling

Måletiden taget i betragtning lyder det omstændeligt at foretage en radonmåling, men faktisk er det ret enkelt. Den virksomhed, der skal måle koncentrationen i dit hjem, sender dig radonmålerne med posten, og herefter skal du selv placere dem i de respektive rum, der skal måles. 

Der følger naturligvis en vejledning med målerne, så du ikke er helt på herrens mark, og når måleperioden er slut, sender du målerne tilbage til virksomheden. Her bliver de sendt til analyse, og når analysen er afsluttet, modtager du resultat – som regel via mail. 

Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, at du anvender radonmålere af dosimetertypen; et dosimeter en en lille plastikboks på størrelse med en tændstikæske, og den kan kun anvendes én gang.

Hvor skal du placere dine radonmålere?

Hvis du vil have en præcis måling af radonniveauet i dit hjem – og det vil du naturligvis – så er det ikke ligegyldigt, hvor du placerer målerne. Læs retningslinjerne her, og tjek altid med målevirksomheden, om de specifikke målere kræver særlige hensyn i forhold til placering.

For det første kan du ikke nøjes med at måle i et enkelt rum. Koncentrationen af radon kan variere fra værelse til værelse – endda med store mængder – og derfor skal du altid måle flere forskellige steder i huset. Gerne i to eller tre forskellige rum, og hvis dit hus er meget stort, eller du har flere etager, kan du overveje, om der skal endnu flere målere op.

Når du modtager radonmålerne med posten, bør du som udgangspunkt starte målingen med det samme. Har du planer om at vente i længere tid, skal måleudstyret opbevares i fryseren så længe. Husk, at så snart du klipper posen med målere op, starter målingen, og derfor skal radonmålerne placeres med det samme – og altid på steder hvor de kan få lov at stå i 2-3 måneder, da de ikke må flyttes i hele måleperioden.

Se nedenstående video for at forstå, hvor og hvordan du placerer dine radonmålere bedst muligt.

Når du vælger placeringen til dine radonmålere, er der flere forskellige ting, du skal tage højde for.

Målerne må ikke:

• Stå for tæt på elektronisk udstyr

• Stå for tæt på vinduer

• Være gemt væk i skuffer, skabe eller lignende

• Stå i direkte sollys

• Stå på gulvet

Til gengæld må målerne gerne:

• Placeres 1-1,5 meter over gulvniveau

• Placeres med mindst 0,25 meter fra ydervægge

• Placeres mindst 1,5 meter fra luftindtag, yderdøre, vinduer og radiatorer.

Det er vigtigt, at du placerer målerne på en måde, der afspejler, hvordan du bruger hjemmet. Det nytter eksempelvis ikke at sætte en måler under sengen, da du sjældent befinder dig der i løbet af dagen. På samme måde er det en dårlig idé at placere dem bag bøgerne i bogreolen, hvor luften er stillestående – det giver ikke et retvisende billede af radonniveauet.

Har du svært ved at finde optimale steder til at placere målerne, kan du overveje, om de i stedet skal hænges i en snor fra loftet, eller på en krog ved indervæggen. Førstnævnte løsning sikrer, at der er god luftcirkulation og plads i hele den periode, der måles.

(Kilde: Bolius.dk)

Hvorfor måler man for radon efterår og vinter?

Når du skal måle niveauet af radon i din bolig, er det vigtigt, at du udfører målingerne i løbet af efteråret og vinteren; temperaturforskellen gør det nemlig til det helt optimale tidspunkt at måle på.

Temperaturforskellen er ikke i sig selv grunden til, at det er et godt tidspunkt at måle på. Det skyldes i virkeligheden, at vi om efteråret og vinteren tænder for varmen, og dermed opstår der en større forskel på trykket mellem ude og inde – og boligen suger af den årsag mere radon op.

Typisk koster det mellem 500-1.300 kr. at teste dit hjem for radon, og det er hurtigt og let at eksekvere en måling, hvis du følger rådene i ovenstående video. Når du modtager resultatet fra målefirmaet, kan du hurtigt se, om det er nødvendigt med et eller flere tiltag, der kan mindske koncentrationen af radon i dit hjem. Er det dét, kan du med fordel alliere dig med en professionel rådgiver – og inden da kan du læse med nedenfor, hvor du kan se, hvordan du bedst sikrer dit hjem mod radon.

Vil du radonsikre din bolig?

Viser målingerne fra dit hjem, at koncentrationen af radon af højere end anbefalet, er der en række tiltag, der kan afhjælpe problemet – afhængigt af niveauet af radon.

Ligger niveauet mellem 100 og 200 Bq/m3, kan du komme problemet til livs med forholdsvis enkle indgreb, men er niveauet højere end 200 Bq/m3, skal du kigge efter mere effektive løsninger for at komme den høje koncentration til livs.

Som det første er det essentielt, at du sørger for et godt luftskifte i boligen. Når der tilføres luft udefra, fortyndes luften indendørs, og dermed bliver koncentrationen af radon naturligt mindere. Når der bygges nye huse i dag, stilles der krav til, at luften skiftes en halv gang per time – bor du i et ældre hus, kan du med fordel forsøge at nå dette krav – det nedbringer ikke bare mængden af radon i dit hjem, det forbedrer også indeklimaet generelt.

Dine muligheder for at øge luftskiftet i boligen er mange; du kan etablere friskluftventiler i hvert enkelt rum, sørge for mekanisk udluftning i form af emhætte i køkkenet og udsugning på badeværelset samt overveje et varmegenvindingsanlæg, hvis det er muligt.

Bor du i et hus med kælder, kan du med fordel undersøge både kældergulv og -vægge for revner og andre utætheder, hvor radon kan sive ind. Sørg for, at de bliver tætnet, og hold alle døre mellem kælder og beboelse lukket tæt i. Har du ingen kælder – eller har du en krybekælder – skal du sikre, at gulvkonstruktionen er lufttæt, og det gælder også omkring rørgennemføringer.

Er ovenstående tiltag ikke nok, eller overstiger radonniveauet 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne effektive tiltag som radonsug eller radonmembran for at sikre dit hjem.

(Kilde: Bolius.dk)

Radonmembran – hvad er det, og hvordan fungerer det?

Oplever du, at koncentrationen af radon er for høj i dit hjem – og er det ikke nok med ovenstående tiltag – kan en radonmembran være løsningen. En radonmembran (eller en radonspærre som det også kaldes), er et lufttæt materialelag, der forhindrer radon i at trænge ind i bygningen. 

Særligt udsatte områder vedrørende radontæthed er ved overgangen mellem fundament og terrændæk samt ved udsparinger omkring rør og forsyningsinstallationer gennem fundament/sokkel, og det kræver stor ekspertise at radonsikre en bolig forsvarligt. Af samme årsag er det ikke noget, der anbefales at gøre på egen hånd – du bør altid få professionel sparring og også gerne professionel montering.

Hvad siger bygningsreglementet om radon?

Siden 1995 har der i bygningsreglementer været opsat krav i forbindelse med radon, og i 1998 blev der indført specifikke krav for småhuse som enfamiliehuse, kæde- og rækkehuse.

Kravet fra både 1995 og 1998 er, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte, så radon ikke kan trænge ind i bygningen fra fundamentet. Dengang måtte niveauet af radon ikke overstige 200 Bq/m3, mens det i bygningsreglementerne BR10, BR15 og BR20 ikke må overstige 100 Bq/m3.

Bygger du et nyt hus, vil der typisk blive foretaget en radonmåling inden aflevering, da det er leverandøren af huset, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes. 

Er du i tvivl om, hvor vidt luften i dit hjem er fyldt med den giftige gasart, kan du med fordel få klarlagt niveauet med en test – hellere være på den sikre side end at risikere, at du eller din familie udvikler lungekræft.

FAQ BOKS